Joan, tv, og Anni er begejstrede for deres lille hytte ud til vandet, den gode mad og den afslappede atmosfære.
udsigt fra hytten ved Phu Qouc
”vi kan ikke snakke sammen, men vi kan da godt se, hvad det går ud på, når vi får et krus øl i hånden”
Overalt i det sydlige Vietnam møder man det særlige syn af fiskerne i runde bambusbåde. vietnam - det gæstfrie landSiden grænserne åbnede i 1989 er Vietnam blevet et nyt spændende rejsemål. Den vietnamesiske gæstfrihed tiltrækker mange, og landet har en del at byde på. Vietnam strækker sig et par tusind kilometer fra nord til syd, så uanset hvornår på året man rejser, er der altid godt vejr et sted. Og der er nok at se på til flere besøg: I de nordlige bjerge ved den kinesiske grænse møder man flere af landets oprindelige stammer, som går klædt i farverige håndvævede dragter. Er man historisk interesseret, er der mulighed for at besøge en række imponerende paladser og kongegrave i den tidligere kongeby Hue. Her kan man også tage en sejltur på Parfumefloden og se flodfolket arbejde fra deres husbåde. Hoi An, der ligger lidt syd for Hue og midt på kyststrækningen, er Vietnams svar på Skagen med et væld af kunst- og skrædderbutikker. Det er både billigt og en oplevelse værd at få syet tøj i silke efter mål. Det centrale højland er kendetegnet ved risterasser, vandfald, tørret peber langs vejene og duftende blomster, mens strækningen langs kysten sydpå byder på palmestrande og det særlige syn af fiskerne i små runde bambusbåde. Landet er i en rivende udvikling, og de fleste steder tales der engelsk. Det vietnamesiske folk er hårdtarbejdende men meget åbne og venlige over for turister. Så stop op ved et af de mange gadekøkkener og prøv risnudelsuppen ”pho”. Eller tag til højlandet og oplev, hvordan man arbejder med bambus og dyrker kaffe og silke. Du bliver mødt med venlige smil overalt.
charme og susDet er anden gang inden for et halvt år, at søstrene er i Vietnam. Sidst var de nordpå. Anni og Joan er begejstrede for deres lille hytte ud til vandet, den gode fiskemad og den afslappede atmosfære. ” Ind imellem er det da rart med komfort, men det skal også være charmerende. Jeg kan godt anbefale Phu Quoc. Her er dejligt,” siger Anni. En af dagene hyrede søstrene hver sin motorcykelchauffør og kørte det meste af øen rundt. ”Det er skønt at blive transporteret, mens man sidder bagpå og bliver blæst lidt igennem. Så kan man bedre opleve alle duftene og det frodige område,” fortæller Joan mens søsteren fniser: ”Ja vi må være noget af et syn med bøllehatte og bindebånd.” ”Vi ser da søde ud,” protesterer Joan med et skævt smil og fortsætter: ”De er jo så dygtige til at køre, så vi sidder bare bagpå og nyder det. Det er billigere end at sidde i minibus. Man kan gøre det for fem kr. i timen, og så guider de også,” siger Joan. Det er ikke alle steder, at de lokale vietnamesere er vant til turister. Ved grænseovergangen mellem Laos og Vietnam tog Anni og Joan ud for at få lidt frokost på markedet. ”Da de lokale fik øje på os, skulle de lige føle på vores hvide hud. Så insisterede de på, at vi skulle drikke om kap i øl. Vi kunne ikke snakke sammen, men vi kunne da godt se hvad det gik ud på, når vi fik et krus i hånden. Og vi vandt begge to,” griner Anni. Selv om det er nemt og billigt at tage lokalfly i Vietnam, foretrækker Anni og Joan at køre med bus og tog noget af vejen for at opleve landskaberne. Som regel stopper busserne jævnligt undervejs, så man kan købe frokost og gå på toilettet. fornuften medAnni og Joan synes, at Vietnam er et trygt land at rejse i. ” Selvfølgelig skal man passe på, når man rejser i Asien, men det skal man jo også i København ved nattetid,” siger Anni, der altid anbringer mavebæltet inde under tøjet. Søstrene lægger deres valuta i Forex-plastikposen med lynlås, som de får med, når de veksler hjemmefra. Anni understreger: ”Det skal ikke være almindelig lærred, men noget der kan tåle at blive vådt. Engang var vi på cykeltur på Bali i Indonesien. Bagefter måtte vi ellers hænge alle dollars sedlerne til tørre. De var våde af sved. Kan du huske det?” spørger hun søsteren, som svarer med en kluklatter. Solen er ved at farve himlen lyslilla og kaster alt i et gyldent skær, mens den lille båd sejler ind til havnen. Her er et mylder af andre både, der skal hjem med dagens fangst eller ud og sætte nye net op til natten. Fra husbådene vinker nogle børn grinende. Der ligges til ved kajen, hvor kaptajnen hjælper alle fra borde, og Anni og Joan takker af for turen på havet. Søstrene har allerede flere rejser på bedding. Næste rejsemål er Grækenland, Thailand og Borneo, og til nytår går turen igen til Bali. Og selvfølgelig er deres rygsække på hjul og svømmefødderne et must på alle rejser. Rejsereportage i Ældre Sagen oktober2005 
Joan og Anni er taget til søs på en kombineret fiske- og snorkeludflugt ud for Vietnams sydligste ø Phu Qouc. Vejret på øen kan svinge lidt. Det hænder, at der kommer et pludseligt regnskyl. Men for det meste er det som nu med skyfri blå himmel og indbydende turkisblåt hav på mindst 25 grader. Efter en halv times svømmetur klatrer søstrene smilende op ad rebstigen, hvor den tydeligt imponerede kaptajn giver dem en hånd. Anni og Joan afmonterer øvet snorkeludstyret og slutter sig til de andre turister, der efter svømmeturen har fordelt sig på båden og lader solen tørre igennem. Så kommer kokken smilende ud på dækket med lækre vietnamesiske specialiteter. Fiskene har turisterne selv været med til at fange, og Anni er en af de heldige, der fik bid. Mens maden nydes, går snakken livligt på kryds og tværs, og Joan og Anni har masser af spændende historier fra deres rejser: Anni fortæller, at første gang, hun var i Sydøstasien, var for ni år siden. Hun havde 25 års jubilæum på arbejdet, og brugte sit gratiale til en billet til Thailand. Året efter fik hun selskab af storesøster til Bali, og siden er de begge blevet bidt af de fjerne himmelstrøg. ”Rejsen her har ikke kostet os noget, for vi har optjent bonuspoints fra vores tidligere rejser. Fem ture til Sydøstasien inden for tre år gav os en ekstra gratis flybillet,” supplerer Joan.
|
