36 løbere fra hele verden repræsenterer Widex’ hold for høresagen ved Berlin Maraton, og vil vise at begrænsninger er til for at blive brudt. Nogle er trænede sportsudøvere mens andre aldrig har løbet før. For medløber Bjarne Vibe er det første sportsudøvelse i mange år.

Solen skinner over Berlin den sidste søndag morgen i september og giver udsigt til, at det bliver en flot men varm løbetur. Fra det historiske Brandenburger Tor, monumentet fra Murens fald, der som vartegn vidner om at man kan bryde barrierer, og langs hele den 42 kilometer bane gennem indre Berlin, står publikum forventningsfulde klar. Det samme gør de 36 deltagere fra Widex’ hold. I det halve år, man har forberedt løbet, har hver enkelt deltager trænet individuelt, men alle har fulgt hinanden via maildagbog på nettet. Trine Malig,19, har det sidste døgn haft sommerfugle i maven, Henning Braender,41, udstråler med et bredt smil forbavsende ro, mens Bjarne Vibe, 50, har haft gang i maven hele natten af bare nerver og har sved på panden, allerede inden han er startet. Bjarne har tinnitus på det ene øre og bruger høreapparater på begge ører. Til daglig arbejder han i trykkeriet på Widex og blev til sin egen overraskelse trukket ud til at være en af de i alt fem ”medløbere” fra personalegruppen.

beton i fødderne

Løberne sendes på banen i hold efter deres startnumre. Så er det Bjarne, der skal af sted. De første kilometer føles det som han har beton i fødderne. Bjarne har ikke dyrket sport før træningen op til løbet. For mange år siden har han spillet lidt badminton. Tankerne går tilbage til for et halvt år siden. Her mødte Bjarne for første gang de andre på den canariske ø Lanzarote, hvor blandt andet Morten Olsen, holdets ambassadør, og et coach team gik i gang med optræningen. Dengang var syv kilometers løb om dagen meget, når man ikke er vant til at bevæge sig. Bjarne fik åndenød, blev nummer sjok hver gang og var fuldstændig færdig efter træningsrunderne. Men ved de andres opmuntring blev han alligevel motiveret til at fortsætte. Der var ingen, der så skævt til ham, fordi han løb eller hørte dårligt. Man var i samme båd og sammen om et mål. Det gav Bjarne mod på at fortsætte træningen hjemme.

Solen er højere på himlen, et skilt fortæller, at nu har han nået de 10 kilometer, og pludselig er trætheden fra før væk. Tilskuerne hujer, og Bjarne tager glad imod vink og tilråb. En fyr sidder som i trance og spiller trommer som er det fanden selv der løber i hælene på én, og en sambatrup med glade fjer og latinske rytmer giver den for fuld udblæsning.   Alt det får Bjarne til at glemme, hvor langt han skal løbe, og bare suge indtryk til sig. Det hedder sig, at i virkeligheden løber man kun de 30 kilometer. Publikum bærer én de sidste 12.

muren brydes

Men for manges vedkommende kommer den berømte”Mur” ved ca. 30 kilometer, hvor man pludselig føler trætheden har taget over. For Bjarnes vedkommende oplever han Muren ved 36 kilometers posten, hvor han stopper for at få lidt energidrik og spørge til, hvordan de andre klarer sig. De fleste er kommet ind, og ud over Bjarne er der kun nogle stykker fra holdet, der mangler. Det får ham til at fortsætte det sidste stykke. Men da Bjarne begynder at løbe igen er han træt, og det føles som han løber og ingen veje kommer. På et skilt opdager han, at der er to kilometer igen, og det virker uoverkommeligt. Han genkender pladsen ved Brandenburger Tor og er klar over, at målet er tæt på. Men hvor? Så får han øje på sin kone og nogle andre danskere, der står og vinker. Nogle trommer løs på kagedåser, andre råber ”Danmark!” da de ser ham. Opildnet af publikum får han energi til det sidste stykke.

well done Barney

Pludselig får han øje på en storskærm med den røde T-shirt, han selv har på. Hans navn og nummer bliver råbt to gange, og glad ser Bjarne sig selv komme over målstregen.

Ved Widex-teltet bliver han mødt med knus:

- Hey Barney, well done! Bjarne kan ikke udtales andre steder end i Danmark. Det er alderspræsidenten Wendel på 73 der har fulgtes med ham på Lazanta og som også lige er kommet i mål ti minutter før. Flere andre kommer ham i møde med sejrsmedaljerne hængende om halsen.

Trine sidder ved et bord sammen med Henning, og de vinker ivrigt. Trine er kommet ind på en rigtig god placering, til trods for, at hun løb med krampe de sidste 12 kilometer og har stadig mælkesyre i benene. Alle har de løbet for samme mål: at bevise man kan flytte grænser, selv om man har et høretab, også på højde med professionelle sportsfolk. Samtlige deltagere, undtagen japaneren Susumu der forstuvede foden et par uger inden løbet, er kommet igennem de 42 kilometer. For de flestes vedkommende fortsættes træningen. Projektet har givet øget livskvalitet og velvære og man vil gerne fortsætte kontakten med hinanden. Canadiske Tom har taget initiativ til mailforumet ”Fast Friends” hvor man kan udveksle erfaringer på nettet og om muligt mødes og træne sammen, hvis man vil besøge hinanden. For Bjarne er der ingen tvivl. Han løber videre og har allerede meldt sig sammen med flere af de andre til Paris Maraton til foråret.

Maratontema   i ’hørelsen’ november 2005 www.lbh.dk

Høreapparatfirmaet Widex har sammensat en særligt hold for at vise det kan lade sig gøre at flytte grænser på trods af et høretab. To personer fra hvert land deltog: En høreapparatforhandler og en bruger af det ny høreapparat élan. I alt 16 lande deltog med 36 løbere, der også tæller fem danske medarbejdere.

På træningslejren på Lanzarote fik løberne coaching af landsholdstæner i fodbold Morten Olsen, dykkerinstruktør Anders Hummel og psykolog Margit Whitta samt triatlet Morten Fenger, som løb med og så til at samtlige løbere kom i mål.

Trine Malig på 19 år blev nummer 6494 ud af 40.000 med en fart på 12,5 kilometer i timen. Den anden deltager Henning Brender, 41,blev nummer 8277 og løb 12 kilometer i timen mens Bjarne Vibe, høreapparatsbruger og widex-medarbejder havde en fart på 8 kilometer i timen og placerede sig dermed foran de resterende 17.000 løbere.

Et filmhold fulgt deltagerne for at lave en dokumentarfilm om maratonet.

Man kan læse mere om holdet og finde flere detaljer på www.widex.com

 

Som maratonholdets ambassadør og coach har Morten Olsen en finger med i spillet når det gælder løbet for høresagen. Derfor er han også at finde blandt tilskuerne i Berlin, hvor han spændt følger holdets præstationer.

Selv om fodboldlandstræner Morten Olsen ikke helt er på egen boldgade, er der noget afslappet over ham. Smilende sidder han ved cafebordet i selskab med hustruen Mireille, for en gangs skyld som tilskuer. Han er henne og give løberne et par opmuntrende råd inden den lange tur, og når de kommer tilbage efter de 42 kilometer, hilser han engageret og spørger til, hvordan det gik. Det sidste halve år har Morten Olsen fulgt holdet som deres ambassadør, og sammen med et coachteam deltog han i foråret på træningslejren på Lanzarote, hvor deltagerne mødtes for første gang.

hunden flygtede ud

Morten Olsen har selv levet med nedsat hørelse i mange år på grund af høresygdommen otosklerose.

Otosklerose, som intet har med sklerose at gøre, er en arvelig høresygdom som giver gradvist nedsat hørelse. Den er kendetegnet ved en kraftig vækst af knoglelignende væv i mellemøret.

 

 

 

Fakta Morten Olsen:

Fødet 14. august 1949.

Handelsuddannet i Vordingborg.

Bor sammen med belgiske Mireille i Brusselles.

Parret har også et hus i Vordingborg.

Klubkarriere:
1957-89: Vordingborg, B1901, Tyskland, Holland

Landsholdskarriere:
1970-89: 102 Landsholdsskampe

1993

Diplomtræneruddannelse: Fussball Lehrer Licenz, som er højeste fodboldtræner-uddannelse.

2000-2005

Træner for Fodboldlandsholdet og Ligalandsholdet

 

 

- I må nok råbe lidt højere til mig, for det kan knibe med hørelsen, lød det lidt ironisk fra Morten Olsen med ved hans første pressekonference som landsholdtræner for fem år siden. Derfor ligger det ham selv på sinde at være med til at vise verden, at man sagtens kan have et fuldt aktivt og rigt liv - også i den topprofessionelle sportsverden – selv om man hører dårligt. Set i bakspejlet indrømmer Morten Olsen, at han tidligere brugte alt for mange kræfter på at forsøge at opfatte, dét som han ikke kunne høre helt tydeligt. På banen krævede det ekstra benarbejde, ellers forsvandt lyden i støjen fra de mange tilskuere.  

        - Værst var det nok under pressekonferencerne, hvor jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt fra de bagerste rækker. Jeg brugte ofte ordene: ”Øh undskyld, hvad sagde du?” og ”Vil du ikke lige gentage spørgsmålet?”. Hvis du begynder at bruge de ord lidt for ofte, så er det et problem både for dig selv og for omgivelserne. Jeg var først klar over, hvor træt jeg blev, da jeg igen kunne høre ordentligt, fortæller Morten Olsen. Hjemme skruede han efterhånden mere op for lyden, når han skulle høre musik eller se fjernsyn.

- Det var ikke et problem, når jeg sad for mig selv. Men det blev påfaldende, da hunden flygtede ud, eller jeg skulle bruge høretelefoner, når jeg var i stue med Mireille, fordi musikken blev for høj. Man kan jo ikke rigtig snakke sammen. På et tidspunkt stak jeg fingeren i vejret for at finde ud af, hvem der kunne hjælpe mig, fortæller Morten Olsen. Høreapparatfirmaet Widex henvendte sig, tilbød Morten Olsen en høretest, og han fik et par i-øret apparater på prøve.

livskvalitet

Morten Olsen sammenligner det at kunne høre igen med at være sluppet ud af en boks hvor alting var dæmpet eller forvrænget.

- Jeg tilpassede mig forbavsende hurtigt de ny i-øret apparater. Jeg kunne høre ting, jeg ikke havde registreret i årevis, så det var også lidt overvældende. Pludselig hørte jeg klokken som ringede fra uret på væggen og køleskabets forskellige brummelyde. Det skulle jeg lige vænne mig til, for det kan godt være irriterende at høre for meget i starten. Men i mit tilfælde tog det kun tre fire dage, så havde jeg fået ny hørelse og livskvalitet tilbage. Det var en enorm lettelse for både mig og mine omgivelser, siger Morten Olsen, og tilføjer:

- Siden da har jeg ikke brugt ordene: ”Hva?” og ”Hvad siger du?” så ofte. Mit liv har ændret sig radikalt. Efter jeg fik apparaterne kunne jeg kommunikere meget bedre med både pressen, fodboldholdet og socialt.

kom ud af starthullerne

Morten Olsen håber at være med til at åbne op for den forlegenhed, der ofte forbindes med at høre dårligt. Han fortæller, at mange kolleger og venner ikke er klar over, at han har høreapparater, fordi de næsten ikke kan ses. Den tekniske udvikling de seneste år betyder, at apparaterne kan side inde i selve øret og samtidig differentiere lyde. Han opfordrer andre, der er begyndt at sige lidt for meget ’hva?’ til at komme ud af starthullerne.

- Maratonholdet er her i dag for at promovere det budskab. For at vise, at folk med høreproblemer kan blive hjulpet og fungere på samme niveau som normalthørende. Man kan sagtens dyrke professionel sport og løbe maraton. Det er endda muligt at løbe og snakke med hinanden samtidig, siger Morten Olsen og tilføjer med et glimt i øjet:

- Måske ikke lige i dag. Jeg dyrker selv sport, både som amatør og professionelt, når jeg coacher det danske fodboldlandshold. Når jeg har trænet og bagefter tager et bad glemmer jeg tit, at jeg har apparaterne på. Det viser, at jeg nærmest ikke tænker over, jeg bruger dem. Men jeg behøver apparaterne. Særlig her i dag, hvor vi har en cocktail af løbere, som jeg gerne vil give et par ord med på vejen. Nogle har løbet før. Andre har aldrig løbet, før vi startede træningen. Men jeg er sikker på, at alle vil gøre deres bedste.

På spørgsmålet om han har tænkt sig at fortsætte med at være i spidsen for maratonholdet for høresagen, svarer Morten Olsen uden meget betænkningstid:

- Så skulle da pokker tage én, hvis man blev spurgt og ikke ville stille op til sådan et godt foretagende. Det ligger lige til, som man siger i sportens verden.

Men Morten Olsen har en anden lille opgave han skal hjem og forberede: landskampen mellem Danmark og Grækenland. En cykeltaxa med motor står klar til at køre ham og hans viv til lufthavnen, da alle gader stadig er spærrede. Og med glade smil og vink triller de af sted i den berlinske rickshaw mod lufthavnen akkompagneret af publikums jubel og trommerytmer.