Det er ikke længere yt at gå til dans. Det er en fin måde at holde sig i form på og samtidig sjovt.

Selv mændene kaster sig nu frivilligt ud i tangotrinnene, hvor de får lov at være maskuline, mens kvinderne kan fremelske deres feminine sider. Vi prøvede en tangointroduktion med efterfølgende tangobal.

Intro - tangoens grundtrin:

”Tangoen er en dans, der rummer mange finurligheder med plads til at improvisere,” indleder Gunner Svendsen. Der er ikke så meget argentiner over lærer Svendsen. Måske lige bortset fra glimtet i øjet. Han er ganske almindelig dansk, blond, men stilfuldt klædt i pressede bukser, jakke og hvid skjorte. Vi er cirka ti par, der er mødt op til introduktionen i Christianshavns Beboerhus. Aldersmæssigt er vi meget blandede
fra helt unge til omkring 60 år. Nogle er mødt op i elegante
stiletter, andre med espadriller og et enkelt par har
smidt skoene helt og står i strømpesokker.

Allerførst skal vi øve os i at finde det rigtige favntag,
el abrazo. Vi kvinder skal læne os lidt forover og have
tillid til, at manden fører. Omvendt skal manden få
kvinden til instinktivt at fornemme, i hvilken retning,
hun skal bevæge sig.

Hr. Svendsen skimmer hurtigt hen over os for at låne
en kvinde til at demonstrere trinnene. Et øjeblik falder
blikket prøvende på journalisten, som krymper sig.
Og sukker lettet op, da han får øje på en mere rutineret kvindelig
elev, som han galant rækker armen, hvorefter hun uden tøven
følger hans bevægelser ind på midten af dansegulvet.

”Se her,” begynder Hr. Svendsen roligt, mens han vugger i små cirkler:

”Der er ikke altid så meget plads på dansegulvet. Så er det godt at kunne lave vuggetrinnet la cadencia,” forklarer han. Vi forsøger at gøre kunsten efter og vugger frem og tilbage. Herrerne er dybt koncentrerede om med deres overkrop at vise os damer, i hvilken retning de ønsker, vi skal bevæge os. Vi kvinder prøver at følge efter uden at blande os i styringen.

Efter at de første begyndernerver har lagt sig, og man er holdt op med at mumle undskyld, hver gang man træder forkert, går det faktisk rigtig godt til de argentinske rytmer. Det er som om, at rygraden er blevet rankere, kroppenes favntag er fast og let, og min dansepartner og jeg har fundet en fin balance. Med legende, fejende skridt svæver vi afsted i forlæns og baglæns ochos, ottetaller. Min partner har torso og føring under kontrol, og vi styrer stolte og med brede smil forbi vores medkursister. Endda uden at se ned på fødderne. Ind til Hr. Svendsen pludselig står ved siden af og betragter journalisten med løftede øjenbryn:

”Hov. Pas på, du ikke vimser!” advarer han. Med andre ord: Man skal huske at holde benene samlede og tage lange, rolige skridt.

Herren kan vælge at fange damens ene fod mellem begge sine fødder i en sandwich, som er et signal til, at hun kan improvisere. Med højre storetå tegnes cirkler på gulvet og man kan driste sig til at pudse foden op ad herrens bukseben, inden dansen fortsættes.

” I skal ikke skynde jer,” siger Svendsen roligt. Og tilføjer så med blikket hæftet på journalistens lidt famlende fod:

”Men I behøver måske ikke bruge hele fem minutter, mens herren står og venter.”

Det er udelukkende manden, der har ansvaret for at styre uden om de andre par. Det er lidt som at køre radiobiler, her gælder det bare om ikke at bumpe ind i hinanden. Efterhånden som man vænner sig til det afslappede tempo og de små kropstegn fra herren, er det som om éns krop automatisk følger med. Tankerne kobler fra og holder pause, mens fødderne tager over og lader sig føre med af musik og impulser.

Bedst som vi slapper af uden de store sammenstød og synes, at nu er el abrazo ved at være på plads og man måske oven i købet skulle vove lidt buksebenspolering, er lektionen slut.

La Boca - praksis:

Men der er mulighed for at blive og øve de indstuderede trin. Bordene arrangeres nu i caféstil med hvide duge og stearinlys. Op fra en stor taske hiver Svendsen smukke håndsyede vægtæpper fra Buenos Aires. Sammen med lyskæder og parasoller i loftet skaber de en intim stemning, og snart er kælderlokalet forvandlet til en argentisk tangosalon. En sprød spanskklingende stemme akkompagneret af bandoneón-harmonika og violin toner ud fra højttalerne og fylder rummet med traditionel tango, som man spillede det i begyndelsen af det tyvende århundrede.

Lidt efter lidt ankommer de mere rutinerede par til La Boca, tangoballet. Journalisten bestemmer sig for at blive og diskret forsøge at aflure et par tricks.

Nogle af parrene ser meget professionelle ud og hilser genkendende på hinanden. Stilen er skødesløs elegance. Mændene er klædt i mørke bukser, skjorte og nogle er iført seler. Andre er lige som flere af kvinderne i jeans. Damernes sko er høje, elegante med kryds og sikkert købt i Argentina. Flere, både damer og herrer, har en vifte med. Fordi det godt kan blive hedt, viser det sig. Efterhånden er der trængsel på dansegulvet, men alle styrer let uden om hinanden. Oven i købet uden at se sig til siden. Fødderne ser ud til automatisk at vide, hvor de skal hen. Kvinderne læner sig i en vinkel på 45 grader ind over partneren uden at vælte. Med lukkede øjne!

Af og til stopper herren op, lader damen hvirvle omkring sig som en matador, der leger med tyren, og fanger hende i sandwichen. Hvis hun vil, bliver hun stående og lader sin tåspids bevæge sig op ad hans bukseben, ellers træder hun forbi ham og fortsætter.

Tilsyneladende kan man slippe afsted med at sidde lidt tilbagetrukket og betragte sceneriet uden at blive alt for bemærket som bænkevarmer. Dagens Puls’ udsendte bliver heldigvis fredet som begynder. I hvert fald den første halve time. Indtil en herre kommer hen og inklinerer, så der ikke er noget at tage fejl af, og det vil være pinligt at afslå. Han er upåvirket af undskyldningerne om, at man er begynder.

Efter de første præstationsnerver har lagt sig, går det egentlig meget godt. Og knap nok har man sat sig ned før den næste inklinerer

” Ja ja, du er begynder, kom så!” griner herren og fører med lange skridt tværs hen over dansegulvet til en moderne Tango Nuevo. Det er vist ikke ”Strictly Ballroom” men smadderskægt. Kunsten er ikke at huske et korrekt dansemønster men at mærke partnerens intentioner, overgive sig til dansen og følge ham. Der er ingen der forventer, at man er superdygtig til trinnene, og hvis man kommer til at træde den forkerte vej, forsøger man bare at redde det igen. Man er her for at lege på dansegulvet og have det sjovt, og her er ingen anden facitliste, end at man skal forsøge at følge hinanden og give sig hen til nuet.

Tilbage er kun at sige: Prøv det! Men pas på. Tangoen kryber langsomt ind under huden, og er du først bidt af tangofeberen, kan det blive en livslang passion.

’Dagens Puls’ november/december 2006

Foto: Joachim Rode www.rodephoto.dk    

¨

Fakta:

Du kan danse dig til en lige så høj fedtforbrænding på en time som ved en krævende løbetur på 35 minutter. Og det er måske værd at tage i betragtning, nu hvor efteråret er sat ind med regn og rusk, og det er knap så sjovt at løbe.

Tango-tips:

• Sørg for at have et par skiftesko med. Det er en del af fornøjelsen at klæde om til dansen, og det gælder i øvrigt også for herrerne.
• Mange argentinske skomagere gør en kunst ud af at lave komfortable tangosko. Dansesko i de danske butikker har en indbygget gelésål, der er stødabsorberende. Man kan også få løse gelépuder til at lægge ind forrest i skoen.
• Slut aftenen af med et velfortjent fodbad hjemme. Dryp lidt æteriske olier som lavendel i fodbadet, brug en plejende creme, og du føler velvære efter en dejlig tangoaften.

På www.tango.dk kan du se de forskellige tangotilbud i hele landet.

Gunner Svendsen giver løbende introduktioner i tango.

Tlf.: 23 61 13 33 gunner@tangodelnorte.dk