En stærkt nedsat hørelse er tilsyneladende ingen hindring for Finn, når han bevæger sig rundt i tangosalonerne. Vi lod det komme an på en prøve, om argentinsk tango og høretab kan kombineres og udfordrede ham til et dansende interview.
Vi mødes til interviewet lidt før tangoballet starter på Christians Havns Beboerhus. Finn Schmidt vender hovedet en anelse mod venstre under samtalen. Han hører dårligt på begge ører men bedst med det venstre øre. Finn, som nu er 45, opdagede høretabet i en alder af 32.
Høj musik ødelagde hørelsen
Allerede tilbage i folkeskolen måtte Finn sidde på forreste række for at høre noget. Han fik dog aldrig taget en egentlig høreprøve, og høreapparater kom ikke på tale. Finn sammenligner sin hørelse med et korthus, der har stået og vaklet og mener selv, at han måske i forvejen disponibel for hørenedsættelse. Med ved at lytte til for høj musik han sikkert har fremskyndet høretabet:
- Da jeg var i slutningen af tyverne, købte jeg et Hi-fi anlæg og et par store hovedtelefoner. Jeg kunne ikke dy mig og skruede mere og mere op. Efterhånden nulstillede musikken sig inde i hovedet og volumen fik en ekstra tand igen. Til at starte med ignorerede jeg, at jeg hørte dårligere, fortæller Finn, som pludselig en morgen vågnede op og kunne mærke, at hørelsen faldt. Fra det ene øjeblik til det næste blev lydene svagere. Finn forsøgte at knipse med fingrede og skrue op for radioen men intet hjalp.
- Et korthus kan egentlig godt stå selv, hvis man går forsigtigt rundt om det. Men på et eller andet tidspunkt vil det styrte sammen, og det er det der er sket med min hørelse, mener Finn og tilføjer:
- Det var et nederlag uden lige. Jeg betragtede høreapparater som noget, man først fik, når man blev gammel, forklarer Finn, som fik et par i-øret apparater. Men de røg hurtigt i skuffen.
Via sit daværende job, hvor han skulle kommunikere en del med kolleger, blev Finn imidlertid klar over, at han havde brug for høreapparaterne. Han er mekanisk konstruktør og arbejder i dag i et større firma, men i en lille afdeling med 13 andre. Eftersom det meste af arbejdet på hans nuværende job foregår ved computeren, påvirker hørenedsættelsen ham ikke her. Hvis han skal snakke med nogen, går han helt hen til kollegerne, og de er også klar over at de skal gå helt hen til ham for at give han en besked. Der, hvor han kan have et problem, er når der er mange sammen i et rum, for eksempel under møder og især i kantinen:
- Det kan være meget anstrengende for en tunghør at spise sammen med andre, og jeg bliver meget nervøs, når jeg ikke kan høre, hvad folk siger rundt om bordet, forklarer Finn.
Fristed på dansegulvet
For to år siden opdagede Finn tangodansen under et højskoleophold, og det kan han varmt anbefale:
- Det er rigtig godt. Du har undervisningen om dagen, nogle timers pause til middagen, og så har du ellers salondans hele aftenen så længe du ønsker det, hvor du har mulighed for at øve på de trin, du lige har lært, forklarer Finn, som ikke går på et fast tangohold til daglig men foretrækker at tage på højskole og ud på byens tangosaloner i weekenderne.
- Det kan være et mareridt for mig at gå til undervisning. Ikke kun fordi jeg ikke kan høre, men også fordi jeg ikke er særlig god til at huske, fortæller Finn. Det er nemlig mandens ansvar både huske trinnene ordentligt, styre uden om de andre og give kvinden de rigtige impulser, så hun kan fornemme, hvor hun skal bevæge sig hen. Men for Finn er der er en stor fordel ved den nonverbale kommunikationsform på dansegulvet, som kompenserer for hans høreproblem:
- I kantinen kan du ikke flygte nogen steder hen med din mad. Men under tangodansen snakker man normalt ikke sammen, så hvis jeg ikke kan høre hvad der bliver sagt, skynder jeg mig bare at byde op til dans, siger Finn med et stort smil.
Dansekemi
Fotografen banker på døren, det er tid til tango. Kælderen i beboerhuset er forvandlet til en tangosalon med caféborde, stearinlys og håndsyede argentinske vægtæpper. Et live-orkester bestående af violin, klaver og kontrabas spiller med stor føling argentinske melodier, som udtrykker både sensitivitet, melankoli og kraftfuldhed. Finn inklinerer for journalisten og fører med lette og rutinerede skridt hen over dansegulvet. Der er ved at være trængsel af såvel begyndere som erfarne dansere, men vi styrer elegant uden om de andre par. Somme tider står vi roligt i la cadencia, vuggetrinnet, som er godt at bruge når der er meget trafik på gulvet. Balancen er på plads, rytmen holder. Ingen tvivl om at Finn er på hjemmebane her. Tankerne kobler fra, mens fødderne tager over. Man får følelsen af at svæve hen over gulvet og give sig helt hen til de smukke toner fra musikerne, være til stede i nuet. Der er plads til lidt improvisation. Når herren fanger damens fod i ’sandwichen’ kan man vælge at tegne små cirkler eller driste sig til pudse foden op ad herrens bukseben, inden dansen fortsætter.
- Tak, smiler fotografen pludselig. Hun har taget sine billeder og tilføjer med et lille smil:
- Kan man egentlig ikke kalde tango en slags tilladelig flirt på dansegulvet?
- Sådan oplever jeg det nu ikke helt, indvender Finn og uddyber:
- Det er meget forskelligt, hvordan man danser sammen fra person til person. Nogle gange går det slet ikke, og man kan ikke finde melodien. Andre gange for eksempel i ’Milonga’, som er ret hurtig i tempo, har jeg oplevet at danse derudad med min dansepartner, forklarer Finn og sammenligner dansen med en gearkasse.
- Hvis der ikke er en særlig god dansekemi, hvor kvinden er lidt bagud eller begynder at føre, så er det som om at det kun er de store tandhjul der kører, mens de andre hjul ikke kan følge med. Gearkassen fungerer ikke, tænderne passer ikke rigtig sammen. Omvendt får man en stor oplevelse ud af det, når det hele fungerer. Så er det en virkelig smurt gearkasse, hvor det føles som at selv de allermindste tandhjul kan spille med og fungere sammen. Pludselig kan man bruge alle mulige trin, man ellers havde svært ved, fordi man har en god dansepartner, hvor kemien svinger.
’hørelsen’s udsendte er enig og må konstatere, at Finn er en fortrinlig tangopartner. Høreapparater ikke er nogen hindring for at få en god danseoplevelse.
’hørelsen’ februar 2007 www.lbh.dk
Fotos: Tinie W. Rasmussen
Tangotips Det er meget individuelt, hvordan man begår sig på dansegulvet. Det største problem vil nok være at høre instruktionen. Snak med læreren om det, inden du tilmelder dig. En mulighed er at optage på video og kigge det igennem hjemme. Eller prøv en introduktions-dvd: Kommende højskoleophold er blandt andet:
|