Ph.d.-studerende biolog Christian Brandt har vejledere fra flere forskellige fakulteter:
det naturvidenskabelige,
det sundhedsvidenskabelige
og det tekniske. Via sine studier er han ved at udvikle særlige testbatterier til høreproblemer, der ellers er svære at diagnosticere.

Skelneevnen afgør lydopfattelsen
Christian Brandt har specialiseret sig i taleforståelighed i støj. Hans Ph.d-projekt omhandler Obskur Auditorisk Dysfunktion. Det er mennesker, der klager over taleforståelighed i støj. Umiddelbart ser det ud som om folk har små skader i cochlea, som man ikke finder i de almindelige audiometrimålinger. Christian Brandts forskning kan have betydning for en optimering af audiometrimålinger for eksempel ved at udvide det svigningsområde, hvor man sædvanligvis måler hørelsen.
Christian Brandt arbejder blandt andet på at udvikle et testbatteri, der kan diagnosticere, hvis hjernen har problemer med at sortere forskellige lydindtryk. Testen tager en halv times tid for at man kan være i stand til at udføre den under en enkelt konsultation hos en ørelæge.
- For det overhovedet skal give mening, skal ens hjerne være i stand til at skelne, om et signal kommer ind i højre eller venstre hjernehalvdel og sortere de to ting ud fra hinanden. Det er en meget vigtig funktion at hjernen kan skelne ting, der kommer fra forskellige retninger. Ellers ville man blande en samtale sammen med støjen fra ventilationsanlægget og baggrundssnakken fra en gruppe mennesker, fortæller Christian Brandt.

Hjernen drejer tonerne
Testen viser også, om hjernen er i stand til at forstå de forskellige ord, den hører. Når hjernen bearbejder lydindtryk, modtager den i virkeligheden en tone, vender den om og spiller den i det andet øre. Normalt kan man ikke høre, at en tone er vendt. Men hjernen er faktisk i stand til at sammenligne, hvordan tonerne vender i de to ører, og den information bruges til at afgøre, hvor lyden kommer fra.

- Kommer lyden ind fra højre, vil tonen i venstre øre være vendt om i forhold til højre øre, forklarer Christian Brandt.
- Der sidder simpelthen en slags transformator inde i hjernen?
- Ja, og den sammenligner signalet fra de to ører og analyserer, hvordan de ser ud i forhold til hinanden. Hvis lyden kommer direkte forfra, vender signalerne ens. Jo mere skråt fra siden, lydsignalet kommer ind, des mere bliver de to signaler drejet i forhold til hinanden. Det samme sker med talen fra to forskellige personer. Personen, der står foran dig, taler forfra. Men fra vedkommende, der står ved siden af dig, er lydretningen drejet. Alt det sorterer hjernen og afgør, at det er to forskellige personer og at deres stemmer derfor ikke skal blandes sammen. Det er en sjov test, for hvis du spiller et lydinput som en tone for først højre og så venstre øre, kan du ikke høre forskellen. Men når man spiller dem samtidig, bliver lyden pludselig meget tydeligere. Vi sender noget baggrundstøj som kommer forfra og derfor ikke er drejet og sender samtidig en tone, der er drejet 90 grader fra siden. De to lydinput skal sorteres hver for sig, og hvis vores hjerne gør det korrekt, høres tonen. Det er en test, der er umulig at snyde med, for du kan ikke bevidst høre det. Det er helt nede i det grundlæggende niveau af hjernen, som sorterer fuldstændig automatisk.

Højre øre dominerer
- Er der noget du kan sige allerede nu, som er interessant ved testene?
 - Det er for eksempel sjovt, at folk er bedre til at huske ord, som de hører på deres højre øre end på det venstre.
- Hvordan kan det være?
- Lige som de fleste mennesker er højrehåndede, har man også et dominerende øre, som tit er det højre øre, hvor man er mere opmærksomme på lyden. Det har muligvis også noget at gøre med at lyde, der kommer ind, når hurtigere op til sprogområdet i vestre hjernehalvdel, siger Christian.

Når Christian Brandt om et par år tager sin Ph.d -grad er han professor i biologi med en unik viden på det sundhedsfaglige, det psykoakustiske og det tekniske område i forhold til mennesker med høreproblemer.

hørelsen nr. 1 2009 www.hoereforeningen.dk

Fakta:
 Christian Brandts Ph.d.–projekt, der er sponsoreret af Widex og Syddansk Universitet, handler om Obskur Auditorisk Dysfunktion, mennesker der har problemer i baggrundsstøj, noget der sandsynligvis opstår med alderen. Dysfunktionen kaldes obskur fordi patienterne har næsten normale audiogrammer, og der er tale om små skader i selve cochlea.

I øjeblikket er han ved at finde et testbatteri til mennesker med Audiotory Processing Disorder, APD. APD er en sygdom der påvirker evnen til at forstå tale og dermed indlæringsevnen. Da APD ikke kan findes med almindelige høretest har symptomerne været henført til andre problemer som så er forsøgt behandlet med begrænset held

 


  

Christian Brandt, biolog med speciale i frøers og menneskers hørelse, er i øjeblikket ved at tage sin Ph.d-grad med ikke mindre end tre vejledere fra tre forskellige fakulteter: Lektor i lydakustik og biologi Jakob Christensen-Dalsgaard, overlæge og audiolog Ture Andersen, og professor i psykoakustik, Danmarks Tekniske Universitet, Torsten Dau.

I laboratoriet på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, sidder Christian Brandt mellem måleinstrumenter og terrarier med et halvt hundrede forskellige frøer med navne som Butsnudet Frø og Xenopus Tropicalis. Oprindelig er det nemlig frøers hørelse, som Christian har studeret. Man kan så undre sig over, hvad det har med det område, han nu også undersøger: menneskets evne til at sortere og opfatte lydindtryk fra forskellige kilder. Men der er en større sammenhæng end man umiddelbart ville tro:

- Grunden til, at jeg har studeret frøer, er at de har en interessant hørelse og de er nemme at undersøge. Der er mange der undrer sig over, hvad frøer har med den menneskelige verden at gøre, og hvad Fru Jensen, der ligger på sygehuset, kan få ud af det, siger Christian Brandt med et smil.

Frøers hørelse ligner vores

 Men frøers hørelse og hjerner fungerer faktisk på nøjagtig samme måde som menneskets og kommer fra det samme grundlæggende system, som bare har udviklet sig i en anden retning:
- Frøer bruger hørelsen utrolig meget og kommunikerer hele tiden med kvækken.  Vi mennesker bruger også vores tale som kommunikation, og der er egentlig ikke ret mange dyr, der bruger det organ på samme niveau. Men mennesker er problematiske at arbejde med. For hvis vi hører en lyd, vil vi reagere på én måde. Næste gang, vi hører samme lyd, reagerer vi lidt mindre, og efterhånden vil vi ignorere den helt. Det sker hurtigt hos os mennesker, hvorimod frøers hjerner er meget simple. De sidder ikke og tænker på en hel masse ting, mens de bliver testet. Ud over det kan vi lave nogle målinger på selve hjernen som man ikke kan komme til ved mennesker, så faktisk er det meget naturligt, at jeg har taget min grundforskning fra frøerne og ført den over på noget praktisk anvendt hos mennesker i stedet. Der er ikke nogen større forskel på, hvad jeg egentlig laver. Testene og idéerne bag er de samme, forklarer Christian Brandt.